Professionel Guide til Revisionspligt Selskaber – Ekspert Rådgivning 2025
Revisionspligt for selskaber: En dybdegående guide til danske erhvervsledere
Indledning
Revisionspligt for selskaber er et centralt emne for danske erhvervsledere, bestyrelsesmedlemmer og investorer. Kravet om revision er ikke blot en administrativ foranstaltning, men en væsentlig mekanisme, der sikrer gennemsigtighed, troværdighed og tillid til virksomheders økonomiske rapportering. I denne omfattende guide gennemgås alle aspekter af revisionspligt for selskaber i Danmark – fra lovgrundlag og undtagelser til praktiske konsekvenser, strategiske overvejelser og fremtidige tendenser.
Hvad er revisionspligt?
Revisionspligt betyder, at et selskab er forpligtet til at lade en uafhængig, godkendt revisor gennemgå og revidere årsregnskabet. Formålet er at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets økonomiske situation, og at det lever op til gældende lovgivning og regnskabsstandarder. Revisionen skaber tillid blandt investorer, långivere, myndigheder og andre interessenter, da regnskabet bliver vurderet af en ekstern og uvildig part.
Baggrunden for revisionspligt
Revisionspligten har rødder i ønsket om at beskytte samfundets og markedets interesser. Når virksomheder vokser i størrelse og kompleksitet, øges behovet for ekstern kontrol og gennemsigtighed. Revisionen bidrager til at forebygge fejl, svig og økonomisk kriminalitet, og den styrker virksomhedens interne kontrolmiljø. Samtidig giver revisionspligten investorer og samarbejdspartnere sikkerhed for, at de økonomiske oplysninger, de baserer deres beslutninger på, er pålidelige.
Hvilke selskaber er omfattet af revisionspligt?
I Danmark er det primært selskabsformer med begrænset hæftelse, der er omfattet af revisionspligt. Det gælder især:
Personligt ejede mindre virksomheder (PMV), enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) er som udgangspunkt ikke omfattet af revisionspligt, da de ikke anses for selvstændige skattesubjekter. Her beskattes ejeren personligt af virksomhedens indtægter, og der er ikke krav om ekstern revision.
Grænser for revisionspligt – små vs. store selskaber
Revisionspligten afhænger af selskabets størrelse og økonomiske nøgletal. Små selskaber kan i visse tilfælde fravælge revision, mens større selskaber altid er omfattet. Følgende grænser er afgørende:
Hvis et selskab i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af ovenstående tre grænser, kan det fravælge revision. Overskrides grænserne, indtræder revisionspligten, og selskabet skal have årsregnskabet revideret af en godkendt revisor.
Særlige regler for holdingselskaber og koncerner
Holdingselskaber, der ejer mere end 20 % af andre virksomheder, skal sammenlægge nøgletal fra datterselskaber for at vurdere, om de samlet overskrider grænserne for revisionspligt. Dette betyder, at selv mindre holdingselskaber kan blive omfattet af revisionspligt, hvis koncernen som helhed overstiger grænserne.
Fravalg af revision – muligheder og begrænsninger
Mindre selskaber har mulighed for at fravælge revision, hvis de holder sig under de fastsatte grænser. Fravalget kan ske allerede ved selskabets stiftelse eller på den ordinære generalforsamling i forbindelse med godkendelsen af årsrapporten. Det er dog vigtigt at være opmærksom på følgende:
Hvis selskabet senere overskrider grænserne, genindtræder revisionspligten automatisk, og selskabet skal igen have regnskabet revideret.
Udvidet gennemgang som alternativ
For visse selskaber kan en udvidet gennemgang være et alternativ til fuld revision. Udvidet gennemgang er en mindre omfattende kontrol end revision, men giver stadig en vis sikkerhed for regnskabets rigtighed. Dette kan være relevant for selskaber, der ønsker at signalere troværdighed uden at påtage sig omkostningerne ved en fuld revision.
Revisorens rolle og ansvar
Revisoren fungerer som en uafhængig og offentlig tillidsmand, der skal sikre, at selskabets årsregnskab er korrekt og retvisende. Revisorens opgaver omfatter blandt andet:
Revisoren har pligt til at indberette væsentlige fejl, mangler eller ulovligheder til selskabets ledelse og i visse tilfælde til myndighederne. Dette skaber en ekstra sikkerhed for, at selskabet overholder gældende regler og standarder.
Valg af revisor
Selskabets generalforsamling vælger revisor, og valget skal registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at vælge en revisor, der er godkendt og har erfaring med selskabets branche og størrelse. Der kan vælges mellem statsautoriserede og registrerede revisorer, afhængigt af selskabets behov og lovkrav.
Konsekvenser ved manglende revision
Hvis et selskab, der er omfattet af revisionspligt, undlader at få regnskabet revideret eller ikke har en registreret revisor, kan det få alvorlige konsekvenser:
Det er derfor afgørende, at selskaber, der er omfattet af revisionspligt, overholder kravene og sikrer, at regnskabet bliver revideret af en godkendt revisor.
Revisionspligt i praksis – processer og tidsfrister
Revisionsprocessen følger typisk en fast struktur, der sikrer, at alle væsentlige områder bliver gennemgået og dokumenteret. De vigtigste trin omfatter:
Årsrapporten skal indsendes til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. For børsnoterede selskaber gælder en frist på fire måneder. Det er vigtigt at overholde disse tidsfrister for at undgå sanktioner og sikre, at regnskabet er tilgængeligt for interessenter i rette tid.
Digitalisering og automatisering af revisionsprocessen
Digitalisering har gjort det muligt at effektivisere revisionsprocessen betydeligt. Mange revisorer anvender i dag avancerede IT-systemer og dataanalyseværktøjer til at identificere risici, udvælge stikprøver og dokumentere arbejdet. Dette øger kvaliteten og reducerer risikoen for fejl, samtidig med at det frigør ressourcer til rådgivning og værdiskabende aktiviteter.
Særlige regler for risikobrancher og store selskaber
Visse brancher og selskaber med særlig risikoprofil er underlagt skærpede krav til revision og revisorerklæring. Det gælder blandt andet:
For disse selskaber kan der være krav om enten fuld revision eller udvidet gennemgang, uanset om de øvrige grænser for små selskaber er overholdt. Formålet er at sikre, at regnskabsbrugerne – herunder banker, kreditinstitutter og myndigheder – får adgang til pålidelige og relevante oplysninger.
Revisionspligt og selskabsformer – en oversigt
Nedenfor gives en oversigt over revisionspligtens anvendelse på de mest almindelige selskabsformer i Danmark:
Fordele og ulemper ved revisionspligt
Revisionspligt har både fordele og ulemper, som erhvervsledere bør overveje nøje:
For mindre selskaber kan omkostningerne ved revision være en væsentlig byrde, hvorfor muligheden for fravalg er vigtig. For større selskaber og selskaber med mange interessenter opvejer fordelene dog ofte ulemperne.
Strategiske overvejelser for erhvervsledere
Revisionspligt bør ikke kun ses som et lovkrav, men også som et strategisk værktøj. Erhvervsledere bør overveje følgende aspekter:
Det kan være en fordel at drøfte disse spørgsmål med virksomhedens revisor og bestyrelse for at sikre, at revisionsstrategien understøtter virksomhedens overordnede mål.