Professionel Guide til Revisionspligt Erhvervsstyrelsen – Ekspert Rådgivning 2025
Revisionspligt og Erhvervsstyrelsen: En Grundig Gennemgang for Professionelle Virksomhedsledere
Indledning
Revisionspligt er et centralt begreb i dansk erhvervslovgivning og har stor betydning for virksomheders økonomiske rapportering, gennemsigtighed og tillid blandt investorer, samarbejdspartnere og myndigheder. Erhvervsstyrelsen spiller en afgørende rolle i administrationen og kontrollen af revisionspligten, og det er essentielt for virksomhedsledere at forstå både de juridiske rammer og de praktiske konsekvenser af revisionspligten. Denne artikel gennemgår revisionspligtens betydning, de gældende regler, undtagelser, konsekvenser ved manglende overholdelse samt Erhvervsstyrelsens rolle og praksis.
Hvad er Revisionspligt?
Revisionspligt betyder, at visse virksomheder er forpligtet til at lade deres årsregnskab revidere af en godkendt revisor. Formålet er at sikre, at regnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation og overholder gældende lovgivning. Revisionen udføres af enten en statsautoriseret eller registreret revisor, som fungerer som en uafhængig og uvildig kontrolinstans.
Revisionspligt gælder primært for større selskaber og virksomheder med særlige risikoprofiler.
Revisionen sikrer, at regnskabet er korrekt, pålideligt og i overensstemmelse med lovgivningen.
Revisoren har rapporteringspligt, hvis der opdages ulovligheder eller væsentlige fejl.
Erhvervsstyrelsens Rolle i Revisionspligten
Erhvervsstyrelsen er den centrale myndighed, der fører tilsyn med, at virksomheder overholder reglerne om revisionspligt. Styrelsen modtager og kontrollerer årsrapporter, håndhæver reglerne og kan iværksætte sanktioner ved manglende overholdelse. Erhvervsstyrelsen har desuden beføjelser til at foretage stikprøvekontroller og påbyde virksomheder at indhente revisorerklæringer, hvis der er mistanke om fejl eller manglende overholdelse af reglerne.
Erhvervsstyrelsen modtager og registrerer alle årsrapporter fra selskaber og fonde.
Styrelsen kan pålægge virksomheder at få foretaget revision eller udvidet gennemgang, hvis der er behov for yderligere kontrol.
Ved alvorlige overtrædelser kan Erhvervsstyrelsen indlede tvangsopløsning af selskabet.
Hvilke Virksomheder er Omfattet af Revisionspligten?
Revisionspligten afhænger af virksomhedens størrelse, selskabsform og branche. Overordnet gælder revisionspligten for følgende virksomhedstyper:
Aktieselskaber (A/S) – som udgangspunkt altid revisionspligtige, dog med visse undtagelser for mindre selskaber.
Anpartsselskaber (ApS) – revisionspligt afhænger af størrelse og omsætning.
Selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A. og A.M.B.A.) – revisionspligt afhænger af størrelse.
Erhvervsdrivende fonde – altid revisionspligtige.
Børsnoterede selskaber – altid revisionspligtige.
Statslige virksomheder og selskaber – altid revisionspligtige.
Enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er) er som udgangspunkt ikke underlagt revisionspligt, da de ikke er selvstændige skattesubjekter, og ejeren beskattes personligt af virksomhedens indtægter.
Regnskabsklasser og Revisionspligt
Virksomheder inddeles i regnskabsklasser (A, B, C, D) efter størrelse og kompleksitet. Regnskabsklassen har betydning for, hvilke krav der stilles til regnskabsaflæggelsen og revisionspligten.
Regnskabsklasse A: Mindre virksomheder, typisk enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Ingen revisionspligt.
Regnskabsklasse B: Små og mellemstore selskaber. Mulighed for fravalg af revision, hvis visse betingelser er opfyldt.
Regnskabsklasse C: Store selskaber. Revisionspligt.
Regnskabsklasse D: Børsnoterede selskaber og statslige virksomheder. Altid revisionspligt.
Betingelser for Fravalg af Revision
Siden 2006 har mindre virksomheder haft mulighed for at fravælge revision, hvis de ikke overskrider to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:
Nettoomsætning på 8 mio. kr. eller derunder.
Balancesum på 4 mio. kr. eller derunder.
Maksimalt 12 fuldtidsansatte.
Fravalg af revision skal besluttes på den ordinære generalforsamling og indberettes til Erhvervsstyrelsen. Fravalget gælder først fra det efterfølgende regnskabsår.
Undtagelser og Særlige Regler
Visse brancher og virksomhedstyper kan være underlagt skærpede krav, selvom de opfylder betingelserne for fravalg af revision. Særligt gælder dette for virksomheder i risikobrancher og virksomheder med store aktiver.
Risikobrancher: Virksomheder i brancher med høj risiko for fejl eller svig, fx byggebranchen, restaurationsbranchen og visse serviceerhverv, kan være pålagt revisorpligt, hvis nettoomsætningen overstiger 5 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår.
Store aktiver: Selskaber med en balancesum over 50 mio. kr. skal have en revisorerklæring, uanset omsætning eller antal ansatte.
Revisorens Rolle og Ansvar
Revisoren er en uafhængig og godkendt fagperson, der har til opgave at gennemgå og vurdere virksomhedens årsregnskab. Revisoren skal sikre, at regnskabet er korrekt, retvisende og i overensstemmelse med lovgivningen. Derudover har revisoren pligt til at indberette eventuelle ulovligheder eller væsentlige fejl til relevante myndigheder.
Revisoren udarbejder en revisionspåtegning, der vedlægges årsrapporten.
Revisoren vurderer virksomhedens interne kontroller og risikostyring.
Revisoren har rapporteringspligt ved konstatering af ulovligheder.
Revisoren fungerer som tillidsmand for investorer, långivere og myndigheder.
Konsekvenser ved Manglende Overholdelse af Revisionspligten
Hvis en virksomhed, der er underlagt revisionspligt, undlader at få regnskabet revideret eller ikke registrerer en revisor, kan det få alvorlige konsekvenser. Erhvervsstyrelsen har beføjelser til at gribe ind over for overtrædelser.
Tvangsopløsning: Selskabet kan blive sendt til tvangsopløsning, hvis det ikke opfylder revisionspligten eller ikke har registreret en revisor.
Bøde: Manglende overholdelse kan medføre bøder til selskabet og ledelsen.
Tab af tillid: Manglende revision kan føre til tab af tillid blandt investorer, samarbejdspartnere og långivere.
Øget kontrol: Erhvervsstyrelsen kan iværksætte yderligere kontrol og påbyde revisorerklæring.
Erklæringspligt og Udvidet Gennemgang
Ud over revisionspligten findes der også erklæringspligt og mulighed for udvidet gennemgang. Disse alternativer kan være relevante for virksomheder, der ikke er underlagt fuld revisionspligt, men som alligevel ønsker eller er pålagt en vis grad af ekstern kontrol.
Erklæringspligt: Virksomheder med store aktiver eller i risikobrancher kan være pålagt at indhente en erklæring fra en revisor, selvom de ikke er underlagt fuld revision.
Udvidet gennemgang: En mindre omfattende kontrol end fuld revision, men stadig med fokus på væsentlige risici og overholdelse af lovgivningen.
Praktiske Overvejelser for Virksomhedsledere
For virksomhedsledere er det afgørende at have styr på, om virksomheden er omfattet af revisionspligt, og hvilke krav der gælder. Det er vigtigt at vurdere, om virksomheden kan fravælge revision, og hvilke fordele og ulemper dette medfører. Samtidig bør ledelsen overveje, om en frivillig revision kan styrke virksomhedens troværdighed og adgang til kapital.
Overvej virksomhedens vækst: Hvis virksomheden forventer at vokse og overskride grænseværdierne, kan det være hensigtsmæssigt at fastholde revisionen.
Dialog med revisor: En tæt dialog med virksomhedens revisor kan sikre, at alle regler overholdes, og at virksomheden får den rette rådgivning.
Forberedelse til kontrol: Virksomheder bør have styr på bogføringsmateriale og interne kontroller, så de er forberedte på eventuel kontrol fra Erhvervsstyrelsen.
Digitalisering og Fremtidige Tendenser
Digitaliseringen har øget mulighederne for effektiv kontrol og overvågning af virksomhedernes regnskaber. Erhvervsstyrelsen forventes i stigende grad at anvende digitale værktøjer til risikobaseret udvælgelse af virksomheder til kontrol. Dette betyder, at virksomheder, der fravælger revision, kan forvente øget fokus og flere stikprøvekontroller i fremtiden.
Automatiseret kontrol: Erhvervsstyrelsen anvender digitale systemer til at identificere virksomheder med øget risiko for fejl eller svig.
Øget krav om dokumentation: Virksomheder skal kunne dokumentere alle væsentlige transaktioner og interne kontroller.
Fokus på risikobrancher: Brancher med historisk høj fejlprocent vil blive underlagt øget kontrol.
Revisionspligt i Særlige Selskabsformer og Brancher
Ud over de generelle regler gælder der særlige krav for visse selskabsformer og brancher. Det er vigtigt for virksomhedsledere at være opmærksomme på disse særregler, da de kan have betydning for virksomhedens forpligtelser.
Erhvervsdrivende fonde: Altid revisionspligtige, uanset størrelse.
Børsnoterede selskaber: Altid revisionspligtige, da de er underlagt skærpede krav til gennemsigtighed og rapportering.
Virksomheder i risikobrancher: Kan være pålagt revisorpligt, selvom de opfylder betingelserne for fravalg af revision.
Virksomheder med store aktiver: Skal have revisorerklæring, hvis balancesummen overstiger 50 mio. kr.
Sådan Fravælges Revision
Hvis virksomheden opfylder betingelserne for fravalg af revision, skal beslutningen træffes på den ordinære generalforsamling. Fravalget skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, og det gælder først fra det efterfølgende regnskabsår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at fravalget kun gælder, så længe virksomheden fortsat opfylder betingelserne.
Beslutningen om fravalg af revision skal fremgå af generalforsamlingsprotokollen.
Fravalget skal indberettes til Erhvervsstyrelsen via virksomhedens digitale indberetningssystem.
Hvis virksomheden senere overskrider grænseværdierne, genindtræder revisionspligten automatisk.
Fordele og Ulemper ved Revision
Revision kan være en omkostningstung proces, men den giver også en række fordele for virksomheden og dens interessenter. Det er vigtigt at afveje fordele og ulemper, før man beslutter at fravælge eller fastholde revisionen.
Fordele: